Tur oversigt (GPS log)


Kortet herover viser vores aktuelle og planlagte stop. Den lilla streg er vores planlagte sejladser, den blå streg er den faktiske sejlede rute (fra GPS log). Vis stort kort

lørdag den 2. august 2008

Dag 12: Under broen til Skanör

Vindprognosen havde sagt 5-10m/s så vi havde rebet storsejlet og sat fokken for at skære os vej ned til Skanör hvor vi ville tilbringe den sidste sommerdag inden efteråret sætter ind. Vi fik godt med vind til turen, der endte med at tage 4 timer med rimeligt hårdt arbejde både med at trimme sejlene, og med at spotte sømærker i det lave vand nord for Skanör. Det var vores første tur under Øresundsbroen, og den er imponerende - se billedet herover.
Vi har aldrig været i Skanör før, men tit talt om at det nok var et besøg værd. Og det er det helt sikkert - hyggelig havn med god service og badefaciliteter, super lækre strande, gode indkøbsmuligheder, you name it. Efter strandturen gjorde vi os til midtpunkt ved den fælles grill-plads ved at bage pizza i vores medbragte mini-weber. Heldigvis gik det godt, selv om vi ikke havde gjort det før, og Frida byttede et stykke pizza for en belgisk vaffel med flødeskum, med en pige ved nabobordet.

Ingen kommentarer: