Tur oversigt (GPS log)


Kortet herover viser vores aktuelle og planlagte stop. Den lilla streg er vores planlagte sejladser, den blå streg er den faktiske sejlede rute (fra GPS log). Vis stort kort

onsdag den 30. juli 2008

Dag 10: Barsebäck

Dagen startede med at Frida bestilte spejlæg til morgenmad, og da det ønske var blevet indfriet (for hele familien) drog vi afsted på opdagelse ved det nærliggende "Citadelet" som minder lidt om Kastellet i København. Det er tilsyneladende også bygget af Christian III i sin tid. Desværre var selve slottet lukket, så vi fik det kun set udefra. Efter en is var vi tilbage mod båden, og det var allerede blevet tidlig eftermiddag før vi var ude af havnen. Med rebet storsejl gik vi mod syd gennem et område med lavvande - se kortet - men med en rende der var dyb nok til os. Vinden var god, og vi holdt en god fart gennem bølgerne mod Barsebäck havn, som vi har hørt godt om, men aldrig selv besøgt. Havnen viste sig at være rigtigt hyggelig, med en usædvanligt venlig og hjælpsom havnefoged. For at købe ind måtte vi et smut med en gratis bus til "MAXI-ICA", hvor alt kan købes. Vi købte ind til aftens- og morgenmad, og er dermed klar til at tage videre sydpå allerede i morgen tidlig.

Ingen kommentarer: