.jpg)
Dagens tema har været strand, sommer og afslapning. Vi har ikke sejlet så meget som et eneste sømil, til gengæld har vi været utallige gange på stranden og til ismanden. Vi har også købt lækre fiskegrillspyd hos fiskemanden på havnen, som vi har spist her til aften i den nedgående sol. Dagens største oplevelse for Frida har været et nyt badedyr (se billede) som har gjort det endnu sjovere at være i vandet. Rastløsheden er dog ved at indfinde sig hos skipper, så derfor overvejer vi nu om vi skal videre sydpå i morgen - hvis vinden tillader det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar