Tur oversigt (GPS log)


Kortet herover viser vores aktuelle og planlagte stop. Den lilla streg er vores planlagte sejladser, den blå streg er den faktiske sejlede rute (fra GPS log). Vis stort kort

tirsdag den 22. juli 2008

Dag 2: Helsingør

Egentligt skulle vi have været videre til Hornbæk, men i går havde vi turens første krise: Det viste sig at jeg havde glemt en "bluetooth dongle" til vores gamle IBM Thinkpad, og uden den var det ikke muligt at komme på nettet. Derfor blev dagens destination Helsingør, hvor der måtte kunne findes en computerforretning.
Turen fra Hven til Helsingør gik rigtigt fint, vi kunne gå for vind hele vejen, og der er jo bare tale om et par timers sejlads. Selma fik sovet, Frida vi sludret med mig, og Tine fik søsyge af at få Selma til at sove. Og da vi så nåede frem, viste de sig sørme at den berømte "bluetooth dongle" var med på turen, og bare havde forputtet sig lidt.
I stedet tog vi så på Kronborg slot, og det var en mætigt spændende oplevelse, med nogle imponerende rum, der både kunne fange interessen blandt de store og de små. Selma syntes fx. at lysekronerne var geniale, jeg var meget optaget af murernes tykkelse og lysindfaldet, og Frida ville ud og se på kanonerne.

Ingen kommentarer: